Det er idag ét år siden.. Om et par timer, vil det være helt præcist ét år siden.
Ét år siden du forsvandt. Siden du blev taget væk.
Fra mig og alle de andre. 
Jeg hader den sygdom, så inderligt meget. Jeg bliver så fustreret over det nogle gange.
Over at man intet imod den kan gøre. Man kan bare stå at se til, mens sygdommen
ødelægger personen mere og mere, og til sidst tager livet væk.
Jeg kan stadig ikke acceptere det. Det kommer jeg aldrig til.
Men jeg savner dig så fandens meget, at det gør ondt!