Dine kys gør mig stadig svimmel, ligesom de altid har gjort.

Dine kys, som jeg har fået uendelig mange af.

Men alligevel er det som om, at hver gang jeg kysser dig, føles det som for første gang. 

Hvert kys, er et nyt og anderledes kys.

Og det er kun fordi jeg deler mine kys med dig!

Smilet på mine læber vil ikke forsvinde!

I dag er det to år siden.
To år siden at vi sagde farvel til dig, fordi du blevet taget fra os alt for tidligt.
To år siden, du blev lagt ned i den kolde, frosne jord.
Det er to år siden, og jeg har stadig ikke accepteret det. Det gør jeg ALDRIG!

Selvom du var stærk, var du også følsom.
Jeg så dig trække vejret for sidste gang. 
Jeg talte til dig og dit hjerte, men alligevel var alt stille. 
Og jeg vidste hvad det betød!

Det at ligge med dig i min seng i timevis, og se viseren på uret tikke afsted,
uden at bekymre sig om det, fordi tanken om,
at hvis bare jeg er sammen med dig, så skal alting nok gå. 
Når vi ligger langt ud på natten og snakker om alt og ingenting, 
i skæret fra min lyskæde der hænger så fint over sengen. 
Bare det at du er ved mig og holder om mig, 
gør mig til den lykkeligste pige på denne jord!

Dine hænder flettet ind i mine.
Dine læber imod mine læber.
Din krop imod min krop.
Din hud imod min! 

Jeg glæder mig til at denne sne er væk!
Til at det bliver sommer. 
Til varme. Til sol.
Jeg glæder mig til sommer, Roskilde festival og Paris!

Jeg har brug for papir, for at kunne skrive ord ned.
For at kunne skrive ord ned, har jeg brug for en blyant. 

Jeg har brug for et krus, for at kunne drikke kaffe.
For at kunne brygge kaffe, har jeg brug for vand.

Jeg har brug for mad, for at kunne leve.
For at kunne spise mad, har jeg brug for at det bliver dyrket. 

Jeg har brug for et hjerte for at kunne elske.
For at kunne elske fuldt ud, har jeg brug for en person.
Heldigvis har jeg dig! 

Jeg føler jeg kender dig ud og ind.
Og jeg ved at jeg elsker dig ubetinget.
Men der da du skubbede mig i fuldskab, var du fremmed for mig..