Jeg føler ikke rigtig at jeg bevæger mig i nogen retning.
Jeg venter og venter, men på ingenting.
Jeg har det som om at tiden står stille.
Men tiden går, for viseren bevæger sig, hver gang jeg kigger på uret.
Det er som om jeg er i et slags venterum, et venterum til intet.
Egentlig burde jeg rende rundt og lave alt muligt.
Alt muligt meningsløst. For det er nu jeg har muligheden for det.
Måske render jeg også rundt og laver alt muligt,
bare uden at jeg bevidst er med i det.
Jeg er i et af mit livs højdepunkter lige nu,
og alligevel nyde jeg det ikke fuldt ud.
Er der noget der holder mig tilbage?
