Jeg kan ikke kende mig selv mere..
Jeg er ikke den samme mere..
Hvor er mit "rigtige" jeg forsvundet hen?
Hvor kan jeg finde det igen?

Jeg kunne ikke sove i nat, fordi jeg vidste at det er slut i mellem os. 
Det var det eneste jeg kunne tænke på, mens mine pude blev mere og mere våd,
af alle de tårer, der strømmede ned af mine kinder. 
Jeg indså at det var slut.
Og det skabte en kæmpe smerte inden i mig, som stadig ikke er gået væk.


Det er først nu, hvor du har fundet en ny, at jeg rigtig forstår det er ovre. 
Jeg forstod det ikke før. Måske ville jeg ikke forstå det.
Men der var du også lige så såret som mig.
Men nu er du glad og nyforelsket. 
Du har det vi havde sammen, med en anden nu.
Av, hvor gør det ondt at tænke på.


Egentlig skulle jeg vel bare være glad på dine vegne?
Glad for at du er lykkelig..
Men hvordan kan jeg være det, når jeg selv er ulykkelig.
Det er jo to modsætninger.

Måske er det sandt, 
måske ved vi ikke hvad vi har,
indtil vi har mistet det..
Men, måske er det også sandt, 
at vi ikke ved hvad vi savner, 
indtil vi finder det?

Husker du første gang, 
du ikke kunne sove, 
og natten var lang?
Timerne fløj afsted.


Sådan er kærlighed....

Jeg står under bruseren. Det dampende, skoldhede
vand, løber ned over mig.
Det rammer først mit ansigt, løber så videre ned
over skulderne, brystet, maven, lårene og ender
ved fødderne, hvor det langsomt siver ned i afløbet.
Under det varme vand, lader jeg tankerne flyde.
Jeg giver slip. 
Jeg står der bare. 
Jeg står der i så lang tid, at mine hænder og fingre,
bliver rynket. 

Hvad er det, jeg har gang i?
Hvad er det, jeg gør mod mig selv?
Jeg fører indre dialoger, indre skænderier,
med mig selv. 
Skænderier om hvordan jeg tænker. 
Om hvordan jeg må tænke. 
Jeg kan ikke blive ved med at lade som om,
at det ikke går mig på, når det er det, dét gør..
Jeg kan ikke glemme det. 
Jeg vil ikke glemme det.
Og vigtigst af alt, så kan jeg ikke flirte og kysse
med andre, for at få det til at gå væk.

Jeg kan ikke bare glemme det.. Jeg kan jo ikke bare smide det væk.

Jeg kan ikke skjule det lille smil, der sidder i min mundvige.
Efter sådan en god, sjov, fantastisk og bare vidunderlig weekend,
kan man ikke andet, end at sidde tilbage med et smil.
Godt nok er det et lille smil, men det er bedre end ingenting. 
Det er et lille dejlig smil, som kommer til at gavne mig...