Måske er vi nået til et kritisk punkt?
Måske er det hele blevet for meget?
Måske har vi begge bare fået nok?

Jeg håber det ikke, for det eneste jeg vil, er bare at være sammen med dig. 

Jeg ønsker, at forsvinde sammen med dig. 
Bare forsvinde, og forlade alle mine problemer.
Jeg ønsker, at løbe væk sammen med dig.
Og tage alle mine drømme med, som du vil lade gå i opfyldelse. 
Jeg ønsker, at få det til at lykkedes med dig.
For du får alle mine bekymringer til at forsvinde. 
Jeg vil kun have dig, for det er dig, jeg er faldet for...

Ligesom barndomsminder, vil du for evigt være i mine tanker. 
Jeg ser dig i alle stykker af mit liv. 

Du er min første og største kærlighed!

Du er min kæreste, og hvis det er op til mig, vil du altid være det! 

Jeg prøver og kæmper virkelig inderligt på, ikke at være jaloux.
Jeg ønsker for mig selv og for dig, at jeg ikke hele tiden blev jaloux.
Men det er svært.
Det er så ufattelig svært.

Det eneste jeg vil, er at være glad.
Men det er for fanden da svært, når du har så mange pige venner.
Det er for fanden da ulideligt, når du krammer dem og holder om dem.

Jeg ved du ikke er ligeglad og jeg ved det er mig du vil ha'. 
Men når du bliver sur, fordi jeg virker arrogant overfor dine veninder,
så bliver jeg fusterret over at du ikke forstår mig.
Når du bliver sur, fordi jeg bliver jaloux, 
så bliver jeg ked af, at du ikke kan sætte dig ind i min situation. 

Det hele, smerten og hullet i hjertet, er der stadig. 
Og det er det, der gør mig jaloux.
Det er det, der gør mig ked af det...

Et halvt år.. ja, det er hvad der er gået.

Det føles som lang tid, men alligevel så er det kort tid. 

Men så længe jeg er sammen med dig, er tid et ligegyldigt begreb!

Et halvt år er der gået.

Et halvt år, har jeg befundet mig i dit nærvær, i dine arme.

Et halvt år med op- og nedture. 

I mine tanker vil jeg påstå, at det er gået vidt for sig.

Jeg har været tålmodig og været udsat for de prøvelser, jeg skal igennem.

Dine prøvelser skal nok komme. Men de kommer ikke til at såre dig,

som de har såret mig. 

Samtidig vil mine tanker vove at påstå, at disse prøvelser kun har gjort os stærkere,

og gjort at jeg elsker dig mere end nogensinde. 

Et halvt år er ingen ting, for så længe jeg er sammen med dig, kan jeg tælle til uendelig. 

Måske er jeg naiv?
Måske er jeg nem?
Men jeg er forelsket...
og kærlighed gør én blind!

Jeg forstår folk, når de siger at, det bedste i verden er at blive elsket.
Jeg forstår dem også, når de siger at, det er lige så godt at elske. 

Når de fortæller hvordan det er at blive svigtet af den man elsker, 
men at man samtidig ikke kan leve uden ham og at man tilgiver ham, 
forstår jeg dem også godt. 

Når han fortæller mig, at mit hjerte nok skal hele, for det skal han nok sørge for, 
så tror jeg ham. 
Når han siger, at han vil dele resten af hans dage, i mit selskab, så tror jeg ham.
Når han siger, at han aldrig har elsket nogen, som han elsker mig, så ved jeg at det passer!

Jeg føler at det er blevet bedre.. det gør jeg!
Men alligevel er det som om der ligger noget irriterende noget i baggrunden, og presser på! 
Måske er det ingenting? Måske er det noget?