I rummet i mellem ja og nej, er der en menneskeralder.
Det er forskellen mellem den sti du går, og den du efterlader.
Det er forskellen mellem hvem du troede du kunne være
og hvem du i virkeligheden er.
Det er dens benplads for løgne, fortæller du dig selv i fremtiden. 

Livet vil ødelægge dig. 
Ingen kan beskytte dig mod det, 
og at leve alene kan heller ikke beskytte dig,
for ensomheden vil også ødelægge dig, 
med dens længsel.
Du er nødt til at elske
Du er nødt til at føle.
Det er grunden til du er her på jorden. 
Du er her for at risikere dit hjerte. 
Du er her for at blive opslugt.
Og når det sker at du bliver knust,
forrådt, efterladt, såret eller døden er dig nær,
så lad dig sidde ved et æbletræ
og lytte til æblerne falde ned omkring dig, 
i dynger, taber deres sødme.
Sig til dig selv, at du har smagt så mange af dem,
du kunne. 

Skæbnen

Dine drømme bliver dine tanker,
dine tanker bliver dine ord,
dine ord bliver dine handlinger,
dine handlinger bliver dine vaner,
dine vaner bliver dine værdier,
dine værdier bliver din skæbne..

Lige nu behøver jeg ikke vand til at føle jeg drukner.
Bare tanken om hvor lang tid der går før jeg ser dig igen,
giver mig følelsen af at drukne.
Følelsen af at jeg ikke kan trække vejret,
jeg åbner min mund for at få luft ind,
men istedet fyldes mine lunger med iskold vand.
Jeg prøver igen at trække vejret ind, 
men der sker det samme.
Hele min krop er fyldt med koldt, ubrugeligt vand.
Jeg kan ikke trække vejret.
Jeg må have luft.
Jeg må føle den kølige brise mod mit ansigt.
Jeg vil føle dit nærvær og din omsorg.
Jeg vil føle dine bløde læber, mod mine.
Jeg vil føle din varme krop, mod min.

At græde er okay på sin egen måde så længe det varer.

Men du bliver nødt til at stoppe før eller senere,

og så skal du stadig beslutte hvad du skal gøre.

Det gør mig ikke noget

Han kommer hjem i dag.

Efter et år.

Men faktisk så er jeg ligeglad.

For han betyder ikke noget mere.

Nu er han bare en gammel bekendt.

Jeg vil dog godt se ham igen og

det ser jeg frem til.

Jeg vil gerne tale med ham og kramme ham,

mere har jeg ikke behov for.

Det havde jeg før.

Men tiderne er ændret. Jeg har ændret mig.

Det har han sikkert også. 

Når jeg tænker over, hvor meget tid jeg

har brugt på at være ked af det over ham, 

på hvor mange sider i mine dagbøger der er 

fyldt med ham, tænker jeg spild af tid.

Men det vidste jeg ikke den gang.

For der betød han så satans meget.

Men jeg er glad, og jeg er glad for at han er

kommet hjem. Gad vide hvordan han har det,

med det hele?

Jeg var fuld igår. 
Jeg var fuld fordi jeg havde lyst,
jeg var sammen med nogle mennesker, 
som gerne ville være fulde med mig,
men mest af alt tror jeg at jeg ville
være fuld, for at få tankerne og
følelserne lidt på afstand.


De tanker om, hvor meget jeg savner det
jeg har forladt.
De tanker om, hvor meget han egentlig 
betyder for mig.
De tanker om alt det jeg gerne ville,
men ikke tør.


Hvad er det, jeg er bange for?
Hvad er det, der holder mig tilbage?


Jeg tror primært det er mig selv jeg er bange for.

Når jeg tænker på at jeg ikke skal tilbage til sted,
hvor jeg har levet det sidste års tid,
gør det ondt inde i.


Det er en vedvarende smerte, der starter i brystet.
Langsomt breder den sig videre til maven, så benene, 
armene og den ender i hovedet. 
Det sted det gør mest ondt, er i hjertet.


Det føles som om det bliver revet i tusind stykker.
Revet itu. 
Hvordan får jeg det til at hele igen?
Jeg vil bare ønske jeg kunne spole tiden tilbage og 
leve resten af mit liv det sted, jeg nu har forladt.
Jeg ville ønske jeg kunne tilbringe hver dag i selskab 
med de mennesker.


Men det kan jeg ikke...

Søvnløse nætter...

Jeg er træt af at vende og dreje mig.
Jeg er træt af alle de tanker og spekulationer,
der suser rundt i hovedet på mig.
Jeg er træt af at tiden går så langsomt de nætter.
Viseren bevæger sig nærmest ikke
og hver gang man kigger på klokken er den det samme.
Jeg er træt af at jeg ikke kan sove. 
Jeg er træt af at du hele tiden dukker op i mit hoved.
Jeg er træt af at tænke på det jeg skal nå,
og på det jeg skal uderette. 
Jeg er træt af de nætter hvor jeg lukker øjnene,
men ikke falder i søvn. 
Jeg er træt af de søvnløse nætter.
De nætter føles som år.