Hvorfor kan jeg ikke bare være glad og lykkelig for det jeg har,  mens jeg har det?

Jeg havde aldrig troet, at i ville gøre som i gjorde igår.

Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle blive en af dem, som bliver efterladt. 

Jeg troede nemlig, at vi var rigtige gode veninder... 

Jeg var vær i én uge.
Jeg tog til London i én uge for at slippe væk.
Væk fra smerte og ulykkelighed.

Jeg kom tilbage, og nu er alt forandret.
Jeg er glad. Du er glad. Sammen er vi glade.
Vi er et lykkelig par igen, som ved at vi kan få det til at fungere. 

Èn uge gjorde dette?
Hold da op, hvor er jeg lykkelig.
Lad endelig denne lykke og denne følelse blive ved!