Lige nu, fortryder jeg,
de chancer jeg ikke turde tage,
det forhold jeg var for bange til at begynde med dig,
og de beslutninger jeg var for lang tid om at tage..

Jeg burde have sprunget ud i det, prøvet det,
for jeg kunne jo umuligt vide hvordan det ville være.
Men jeg var for bange.
Jeg burde have prøvet at have et forhold med dig.
Men alligevel, det ville ikke være den rigtige beslutning.
For nogen af os.. Jeg var ikke engang forelsket.
Men jeg savner det. Omsorgen, trygheden, opmærksomheden.
Måske savner jeg bare følelsen. Måske savner jeg ikke at det var med dig?