Du er hjemme igen.
Noget føles forandret.
Det er ikke dig.
Nej, det er mig...

Det er lang tid siden, at jeg har sovet så dårligt.
Problemet: Jeg mangler dig ved min side...

Det er underligt at finde ud af, hvor afhængige vi egentlig er blevet, af hinanden.
Nu har vi ikke været sammen i snart et døgn, og det er gået op for mig,
hvor mange mærkelige ting jeg fortæller dig i løbet af en dag.

Idag har jeg haft lyst til at fortælle dig, hvordan det gik med min store opgave.
Jeg har haft lyst til at fortælle dig, om hvor glad jeg bliver af solskin og fuglesang.
Jeg har haft lyst til at fortælle dig, om det gamle ægtepar jeg så, som gik en tur,
og om hvordan jeg en dag ønsker at, vi to bliver lige som det gamle ægtepar. 

Jeg glæder mig allerede til at du kommer hjem til mig igen.
Selvom det er snart, føles det så langt væk!

Jeg hverken kan eller vil være alene hjemme.
Jeg holder det ikke ud.
Jeg føler mig ensom...

suk...

Vi skal ikke længere blive enige om, vi skal være ved dig eller mig.
Vi skal ikke længere blive enige om hvor vi skal tilbringe natten og dens mange timer.
Vi skal ikke længere planlægge vores eget liv efter hinandens liv.

For nu bor vi sammen, og har gjort det de sidste to måneder.
Det eneste jeg er blevet klogere på i mellemtiden,
er at dette er det rigtige valg.