I min drøm

I min drøm går vi sammen.
I min drøm taler du til mig.
I min drøm er du min.


I min drøm holder du om mig.
I min drøm kysser du mig.
I min drøm er jeg din.


I min drøm var alt rigtigt.
I min drøm var intet forkert.
I min drøm var det ikke nogen fejl.

Sengen

Jeg kaster mig i min seng.
Min store, dejlige, bløde seng,
som godt nok knirker. 
Jeg lukker mine øjne, 
smiler for mig selv, 
ser et diashow for mit indre, 
hvor alle de ting jeg har oplevet 
i denne ferie passere forbi. 
Aldrig har jeg haft så god en ferie.
Aldrig har jeg oplevet så meget, 
på så kort tid. 
Både gode og dårlige oplevelser, 
men jeg ser positivt på det hele 
og tager det som en del af livet. 
Jeg vil nyde at mit liv 
er så godt som det er, 
og at jeg endelig ligger 
i min store, bløde seng igen.

                                    Hvis jeg havde muligheden, ville jeg gå ud på
                                    en bro og bare stå og kigge på solen der gik
                                      ned i horisonten, mens vandet langsomt 
                                          skiftede kulør, fra blågrøn til sort.
                               Jeg ville kigge direkte ned i det kolde vand under mig,
                                og fundere over, om du overhovedet ville savne mig,
                                        hvis jeg sprang i og aldrig kom op igen.
                               Ville du overhovedet skænke mig en tanke når du så
                                                dødsannoncen i avisen? 
                            Ville du overhovedet overveje at komme til min begravelse.
                                        Selvom jeg er ligeglad med det vi gjorde,
                                              så er jeg ikke ligeglad med dig.
                             Jeg ser dig stadig som den ven du var tilbage i folkeskolen.
                                           Den dreng jeg altid sad ved siden af,
                                    den dreng der altid ville sidde ved siden af mig,
                                  den dreng der altid ville arbejde sammen med mig,
                         den dreng der var den første dreng jeg legede med i 1. klasse,
                                              den dreng jeg havde musik med,
                                          den dreng der gav mig mit første kys,
                                    den dreng der nogensinde har såret mig mest,
                                    den dreng der ikke kunne holde sig til én pige.
                                    Hvis jeg stod på en bro lige nu, ville jeg ønske,
                                      at du stod der med mig, med min hånd i din.
                                  Jeg ville ønske, du ville lade mig være din ven igen,
                                         jeg ville ønske, du ville snakke med mig..

Den der følelse?

Jeg så dig for første gang igen, siden festen.
Jeg havde ønsket at se dig igen..
Jeg havde drømt om at se dig igen..
Også selvom jeg var skuffet og irriteret over 
det du gjorde. 


Jeg hørte din stemme før jeg så dig.
Jeg fik den velkendte følelse i maven.
Jeg så dig, og jeg var ved at begynde at grine.
Du lignede ikke dig selv, og heldigvis for det.
Jeg var bange for at de gamle følelser ville dukke op.
Men som det ser ud nu, forbliver de væk.
Og jeg kan være glad og lykkelig, 
uden dig i mine tanker.

Endnu et nyt kapitel i mit liv.
Gymnasiet. 
Pludselig kommer det altså tæt på,
det hele. 
Nu er man snart "voksen" og skal
til at klare sig selv og styre sit liv.


Men jeg synes det har været en god start.
Jeg håber det bliver bedre.
Men måske er det også bare mig, 
der havde for høje forventninger, 
og tænkte at det hele bare ville gå som en leg?
Hvem ved, hvem ved?


Nogle gange ville jeg bare ønske,
at man kunne være lille igen.
Uden så mange problemer, 
uden så mange spekulationer. 
Nogle gange ville jeg bare ønske,
at man kunne gå tilbage i tiden,
til dengang man sad i bilen og
talte hvor mange gule marker,
man kørte forbi.
Jeg ville ønske man kunne spole tiden
tilbage til der, og fryse den fast.

Hvorfor?

Jeg gjorde det igen.
Blev alt for fuld, gjorder ting som jeg fortryder,
var en led kælling, var ikke acceptabel over 
for andre og mig selv.


Jeg gør mig selv ked af det, 
jeg gør andre ked af det,
hvorfor er det at alkoholen
skal ændre mig så meget.


Jeg havde nærmest ikke gjort det forbi,
med den dreng som har været så sød overfor mig,
for jeg var "sammen" med den dreng,
jeg ikke har set over et år.


Jeg havde savnet ham, men jeg havde også
sagt og lovet mig selv at jeg ikke ville fortabe
mig i ham. Men det gjorde jeg.
Jeg lod ham få mig, og bagefter gik han ud
og kyssede to andre piger.


Hvorfor bliver jeg ved med at skuffe mig selv
på den måde? Jeg ville ønske jeg endnu engang
kunne spole tiden tilbage, og sige nej til at gå 
en tur med dig. For den tur udviklede sig til 
noget der ikke skulle ske. 

Jeg er træt, mine øjenlåg er tunge.
Stilheden trygger på mine øre, ja den næsten larmer.
Den presser den lyd, der ikke er der, ind.
Jeg kan ikke sove.

James Blake - What was it you said about luck


Den her sang, redder min aften..

I knew it

Jeg vidste det.
Det ender altid galt. 
Det var derfor jeg ikke ville gøre det seriøst.
Det er derfor jeg aldrig gør det seriøst.
Det var derfor jeg ikke åbnede mit hjerte for dig.


Det er jeg kan glad for. 
Jeg behøver ikke spilde mine tårer på dig,
og på hvad der er sket.


De sidste 5 dage vi have sammen var fantastiske.
Nu er du åndssvag og faktisk er jeg ligeglad.
For jeg vidste det.
Jeg vidste det ville ske og at det ville komme på et tidspunkt.


Jeg er dog ikke så glad for jeg skal se dig i overmorgen..