Fact-fiction ; Det er vores sang. Eller rettere, det var vores sang. Ja, det var vores sang, men det er den ikke længere. For der er ikke noget os. Det har der ikke været i lang tid. Men alligevel gør det så ufattelig ondt indeni, hver gang jeg hører den sang. Ja, den sang med Mads Langer, den sang der engang var vores.
Når jeg hører sangen, bliver jeg nødt til at sætte mig ned, lige meget hvor jeg er og befinder mig. For når jeg hører den sang, kan jeg ikke kontrollere min krop. Det føles som om en bølge af krampe, skyller ind over min krop, og får mit hjerte til at banke hurtigt og gøre mere ondt, får mine fingre til at ryste, som havde jeg parkinson og får mine ben til at blive til gelé.
Det lyder som en forelskelse, men det er en smerte. En ulidelig smerte, som får alle minderne til at dukke op i mit hoved. En uligelig smerte, som får den dårlige samvittighed frem. Den dårlige samvittighed over, at det hele er min skyld. Ja, det er en ulidelig smerte, som kommer på grund af en sang. På grund af den sang.
Kære dig, som jeg har delt denne sang med, du skal vide at jeg også er såret, at det også gør ondt på mig, at jeg er ked af det og UNDSKYLD!
Jeg ved, ja, jeg ved godt at livet er for kort til fortrydelser.
Men åh, hvor jeg fortryder og ærgrer mig.
Jeg fortryder, selvom jeg ved, at der ikke kommer noget ud af det.
Jeg ærgrer mig, selvom jeg ved, at det ikke vil ændre noget.
Jeg fortryder og ærgrer mig, for det er det jeg har brug for i MIT liv,
så er jeg ligeglad med, om livet er for kort til det...
Jeg vil hellere leve drømmen ud i virkeligheden, end i min søvn.
Under alle omstændigheder, savner jeg den tid med de mange smil,
da vi altid kunne trække tiden, for en kort stund.
Nu er du væk, og jeg føler mig så alene.
Åh gud, hvor jeg savner dig.
Jeg sidder vågen før morgensolen,
kun fordi jeg ikke kunne falde i søvn, mens natten var ung.
Jeg er rastløs, og jeg kan ikke kalde mig selv for stressløs.
De sidste par uger har efterladt mig, forpustet og ufornuftig.
Spørgsmålet er ikke, hvor mange gange dit hjerte kan blive knust.
Spørgsmålet er, hvor mange gange det kan hele?
