Hvis du nogensinde står og kigger mig ind i mine øjne,
mens at du fortæller mig, at alt vi har haft, har været løgne,
vil jeg forlade dig,
uden et ord. 

Jeg vil ikke blive, selvom det sikkert er det du foretrækker.
Jeg vil vende mig om, og ikke se mig tilbage.

Og dine undskyldninger vil ikke virke, 
for hvis jeg ved allerede ved at vi har levet på en løgn, 
vil resten af de ord du fortæller mig også være løgne.

Jeg ville bare gå, måske vinke farvel, 
og derefter lade dig leve med dine løgne...

Trods alt det vi har være igennem,

Trods alt det vi har oplevet, 

Trods alt, 

så kan vi ikke lade være med at elske hinanden. Vi kan ikke undgå de stærke følelser, som synes blive forstærket med tiden, frem for at blive svækket.

Den kærlighed vi giver hinanden, er en kærlighed vi begge ALDRIG har oplevet før. 

Vi giver hinanden hvad vi har brug for, 

vi giver også hinanden det vi ikke har brug for. 

Vi giver hinanden modspil og sammenspil. 

Vi forstår hinanden og vi misforstår hinanden. 

Vi er som ying og yang! 

Som nat og dag.

Og fremover skal vi bo under samme tag!