Jeg følte mig lidt glad igen.
- Nu skulle jeg se de gamle, feste med dem og glemme alt.

  Jeg vidste dog godt, at du ikke ville være til stede. Det ville jo være umuligt.

  Du er over 9.000 km væk. Men da du dukkede op på skærmen, blev alt stille
  i min verden. 

  Rundt om mig, festede de andre videre. Nogle talte med dig, over nettet.

  Jeg blev til ingenting igen. 

  Min verden blev tavs og tom.

  Jeg tog tidligt hjem.

  Gjorde dumme ting.

  Nu sidder jeg her. Og skriver. På en blog, hvor jeg ikke aner om nogen læser med.

  Jeg føler mig ensom og ynkelig. 

1 univers, 8 planeter, 204 lande, 809 øer, 7 verdens have og 6,6 milliarder mennesker.
Hvorfor skulle jeg lige møde dig. Det er jeg ikke taknemmelig for.

I hvert fald ikke nu.  

Jeg er ret sikker på, at det ikke var din mening at sårer mig. Det var ikke din mening at være ond.
Du havde lige selv været igennem det, som jeg er igennem nu. Du ville ikke sårer mig, når du selv var såret. Så godt kendte jeg dig da ; Jeg kender dig stadig. Bare ikke på samme måde.

Jeg har ikke set dig i 4 måneder og 16 dage. Jeg har heller ikke talt med dig. Hørt din stemme.

Jeg har kun skrevet meget lidt med dig. Og set billeder af dig. 

Det eneste jeg vil, er bare at blive glad igen.