Det er underligt..

Som ung går man rundt og drømmer om, 

hvor fantastisk det ville være hvis man oplevede kærlighed.

"Alt man behøver er kærlighed", som man siger.

Men når man så endelig oplever denne længe ventede kærlighed,

er det jo aldrig som man havde regnet med.

I nogle tilfælde er det bedre end man havde regnet med,

i andre tilfælde er det dårligere end man havde regnet med.

Når man går der og dagdrømmer om hvor fantastisk det må være,

tænker man ikke på alle de komplikationer som kan opstå.

Men tænker ikke over, hvordan ens hjerte kan blevet revet itu,

og hvordan en smerte kan gøre dig nærmest fortabt.

Jeg synes nu bare det er underligt.

Underligt at man længes så meget efter noget.

Når man ikke har det, vil man have det,

og når man har det, tænker man om det findes noget som er bedre...