Jeg er træt af de endeløse diskussioner, der handler om ingenting. 
Jeg er træt af råben og irritation. 
Jeg er træt af skænderier, som man ikke rigtig kan kalde for skænderier, 
fordi de er så ligegyldige og ubetydelige.
Jeg er træt af at vi aldrig kan huske hvad det er vi skændes om, 
fordi det er så irrelevant.
Men det er vel en del af kærligheden?
Det hører vel med til at kunne elske?