1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18!
1......
8......
Atten år?
Nej.
Jeg forstår det slet ikke?
Er jeg virkelig blevet atten? Er jeg virkelig blevet "voksen"?
Alle de delte følelser...
På den ene side, er det skønt, ENDELIG at være blevet atten, 
men på den anden side, så vil jeg heller ikke blive ældre nu.
Hvis det var op til mig, skulle tiden fryses fast, så jeg kunne leve
resten af mit liv i denne alder og i denne krop, med denne personlighed..