Jeg har lyst til at skrive:" Hej, hvordan går det?"
Men jeg har ikke lyst til at opdage at du stadig ikke har lyst til at svare mig. 
Jeg har ikke lyst til at indse at jeg stadig er grunden til, at det endte som det gjorde.
Jeg har ikke lyst til at få at vide igen, at det var mig der sårede dig.


Jeg har lyst til at du lægger det bag dig. At du tilgiver mig, og indser at du  var medskyldig.
Jeg har lyst til at du skal opdage at det ikke kun var mig  der fejlede, 
og at jeg også blev såret. At jeg stadig er såret. 
Ja, mit hjerte er gået itu ligesom dit.
Ja, det gør ondt.
Men lad mig være din ven igen. 
Lad mig snakke med dig, lad mig høre din stemme. 
Jeg ved du har lyst til at være min ven igen, så hvorfor kan vi ikke være det?