tirsdag den 31. januar 2012

Du vender dig en sidste gang og smiler, 
jeg ved du tænker mest på mig, 
du forsvinder mellem mennesker, nat og biler,
nu ved jeg, at jeg kan finde vej.  


Der er noget der er så svært at sige, 
og meget der så nemt kan ske, 
det blæser lidt koldt, jeg står på gaden, 
og kigger på den hvide sne.


Nu kan jeg se hvor du har gået,
hvor dine fødder satte spor,
jeg tænker på hvor langt du er nået, 
om jeg kan finde hvor du bor.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar