fredag den 16. december 2011

Jeg kunne ikke sove i nat, fordi jeg vidste at det er slut i mellem os. 
Det var det eneste jeg kunne tænke på, mens mine pude blev mere og mere våd,
af alle de tårer, der strømmede ned af mine kinder. 
Jeg indså at det var slut.
Og det skabte en kæmpe smerte inden i mig, som stadig ikke er gået væk.


Det er først nu, hvor du har fundet en ny, at jeg rigtig forstår det er ovre. 
Jeg forstod det ikke før. Måske ville jeg ikke forstå det.
Men der var du også lige så såret som mig.
Men nu er du glad og nyforelsket. 
Du har det vi havde sammen, med en anden nu.
Av, hvor gør det ondt at tænke på.


Egentlig skulle jeg vel bare være glad på dine vegne?
Glad for at du er lykkelig..
Men hvordan kan jeg være det, når jeg selv er ulykkelig.
Det er jo to modsætninger.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar