Opdigtet?

Jeg tror ikke jeg kan huske alt hvad der skete,
sidste gang jeg så ham.
Jeg var fuld, han var fuld, alle var fulde.
Men jeg bliver ved med at tænke tilbage,
gense i mit hoved hvad der skete,
hvad vi sagde og hvordan vi reagerede.
Det er brudstykker af den nat,
jeg ikke husker. Jeg husker ikke hvad jeg 
har sagt, hvad jeg har gjort og hvor jeg
har været.
Og nogle ting er meget utydelige.
Især fra da vi stod og snakkede ude på gaden.




                                                                             
Jeg har en illusion om hvad han sagde,
men når jeg tænker over det, kan det 
ikke være sandt.
Det kan han ikke have sagt.
Så jeg begynder at tvivle på,
om det bare er noget min hjerne opdigter, 
fordi det er det jeg gerne vil høre.
Gid jeg kan gå tilbage, 
og finde ud af hvad han sagde,
og hvad han ikke sagde...