Jeg fortæller mig selv, at jeg ikke savner ham, men inderst inde skriger mit hjerte efter ham.
Jeg fortæller mig selv, at jeg har glemt ham, men alligevel minder alting mig om ham.
Jeg fortæller mig selv, at jeg har glemt vores tid sammen,
men alligevel længes jeg efter at opleve det igen.
Jeg fortæller mig selv at jeg ikke holder af ham mere,
men alligevel græder jeg ved hver sang, der minder mig om ham.
Jeg fortæller mig selv, at jeg hader ham, men alligevel kan jeg kun smile når jeg ser ham.
Jeg fortæller mig selv, at jeg aldrig tænker på ham mere, men alligevel ser jeg ham i hvert vindue.
Jeg fortæller mig selv, at jeg er stærk nok til at klare det hele,
men alligevel sker det at jeg bryder sammen i gråd.
Jeg fortæller mig selv, han intet betyder mere, men alligevel ville jeg dø for bare at være sammen med ham én gang til.
Jeg fortæller mig selv, at jeg er ligeglad med ham, men alligevel ved jeg godt at det i virkeligheden er ham, der er ligeglad med mig.