Solen skinner i mit ansigt, i mine øjne.
Men den blænder ikke, for solbrillerne er placeret over næsen.
Jeg går og nyder den sene septembersol.
Lyset og varmen, den afgiver.
Jeg går og smiler for mig selv, over de små ting jeg
fortryder i livet.
De små fejl, løgne og benægtelser jeg har lavet,
som andre sikkert for længst har glemt.
Men det har jeg ikke.
Og nu og da dukker de op, og gør mig flov.
Det er ting jeg stadig kan blive pinlig over.
Men jeg holder af at gå ture.
Ture i det fri inspirerer mig.
Det giver mine tanker frit løb.
Det gør mit sind klart.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar