Hvis jeg havde muligheden, ville jeg gå ud på
                                    en bro og bare stå og kigge på solen der gik
                                      ned i horisonten, mens vandet langsomt 
                                          skiftede kulør, fra blågrøn til sort.
                               Jeg ville kigge direkte ned i det kolde vand under mig,
                                og fundere over, om du overhovedet ville savne mig,
                                        hvis jeg sprang i og aldrig kom op igen.
                               Ville du overhovedet skænke mig en tanke når du så
                                                dødsannoncen i avisen? 
                            Ville du overhovedet overveje at komme til min begravelse.
                                        Selvom jeg er ligeglad med det vi gjorde,
                                              så er jeg ikke ligeglad med dig.
                             Jeg ser dig stadig som den ven du var tilbage i folkeskolen.
                                           Den dreng jeg altid sad ved siden af,
                                    den dreng der altid ville sidde ved siden af mig,
                                  den dreng der altid ville arbejde sammen med mig,
                         den dreng der var den første dreng jeg legede med i 1. klasse,
                                              den dreng jeg havde musik med,
                                          den dreng der gav mig mit første kys,
                                    den dreng der nogensinde har såret mig mest,
                                    den dreng der ikke kunne holde sig til én pige.
                                    Hvis jeg stod på en bro lige nu, ville jeg ønske,
                                      at du stod der med mig, med min hånd i din.
                                  Jeg ville ønske, du ville lade mig være din ven igen,
                                         jeg ville ønske, du ville snakke med mig..