Det gør mig ikke noget

Han kommer hjem i dag.

Efter et år.

Men faktisk så er jeg ligeglad.

For han betyder ikke noget mere.

Nu er han bare en gammel bekendt.

Jeg vil dog godt se ham igen og

det ser jeg frem til.

Jeg vil gerne tale med ham og kramme ham,

mere har jeg ikke behov for.

Det havde jeg før.

Men tiderne er ændret. Jeg har ændret mig.

Det har han sikkert også. 

Når jeg tænker over, hvor meget tid jeg

har brugt på at være ked af det over ham, 

på hvor mange sider i mine dagbøger der er 

fyldt med ham, tænker jeg spild af tid.

Men det vidste jeg ikke den gang.

For der betød han så satans meget.

Men jeg er glad, og jeg er glad for at han er

kommet hjem. Gad vide hvordan han har det,

med det hele?