Kun en måned!

Jeg elsker min hverdag som den er lige nu.
Jeg kan ikke forestille mig nogen anden.
Menneskerne, atmosfæren, auraen, ja det hele.
Det betyder så meget. Eller det er det begyndt at gøre.
Og nu er der kun én måned igen hvor jeg kan nyde det.


For så er det slut.
Så bliver man ensom, alene og trist. Igen.
Man kommer til at befinde sig et sted, hvor der ikke er
mange mennesker rundt om en. Et sted hvor det er stille.
Og jeg kan godt lide larm.
Jeg vil ikke tilbage til det gamle. 
Selvom det på ingen måde bliver som før.
Jeg vil være her. I lang tid endnu. 


"Det eneste virkelige, er dette øjeblik"