Der er ikke flere tårer i mig. 
Mine øjne er blodsprukne, de svirer og det stikker i mit hjerte.
Jeg ved der kommer et tidspunkt, hvor man skal væk, hvor det er slut.
Men jeg kan bare ikke acceptere det.
Min hjerne er tom. Det samme er min sjæl.
Min krop er tung, og følelsesløs.
Jeg sagde farvel.
Men er det nok?